Natten til torsdag landede 750 flasker Trinidad rom fra tapperiet på Sjælland hos Chokolenten i Hanstholm

HANSTHOLM: En ny Thya-rom er torsdag ankommet direkte fra Trinidad til Thy.

Natten til torsdag landede 750 flasker Trinidad rom fra tapperiet på Sjælland hos Chokolenten i Hanstholm.

En lang tur fra lagring i bourbontønder i Trinidad og til Danmark var slut.

- Vi måtte køre hele natten for at få flaskerne til Thy. For vi ville have dem med til Smag på Thy på Store Torv fredag, og til næste uges Fars dag, fortæller Alice Bisgaard, da hun modtager kasserne med rom i butikken i Hanstholm.

- Vi manglede en rom i sortimentet. Vi har jo tre slags snapse og en gin. Nu har fået en rom, som alle med garanti kan lide. Det skulle være rom med sødme, farve og masser af smag. Der har vi fået en lækker ting lige til farmands barskab, fortæller medindehaver af Chokolenten Tinna Bisgaard.

Men rommen kommer ikke kun i 50 centiliters flasker.

Nogle flasker røg direkte ud til Chokolade kurven i Thisted, som torsdag har fremstillet en rigtig fars-dags-flødebolle med Trinidad-rom.

Den er lavet med tyk mørk chokolade og en "rom-karamelboble" inde i midten.

Rommen er nu til salg i Thy. Den kan også opleves fredag på "Smag på Thy" ved By Night i Thisted.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...