Den var meget velbesøgt, da den blev afholdt i Teatersalen i Thisted.

3. og 4. november er Helse- og velværemessen tilbage - denne gang i Vestergaarden i Sundby.

Bag årets alternative messe står Laila Rødbro, Vestergaarden og Pia Dam. Begge er interesseret i det alternative og gav hinanden den gode ide: Hvorfor ikke prøve, om vi kan lave det på Vestergaarden.

- Det viste sig, at interessen for at deltage var stor. 17 stande er på plads - de solgte næsten sig selv meget hurtigt. De fleste stande har flere aktiviteter. Så der bliver meget at kigge på de to dage, fortæller Laila Rødbro, og fortsætter:

- Der er så mange udstillere og så mange foredrag de to dage, at der kan bruges mange timer på messen.

- Det er jo en enestående mulighed for alle, for helt uforpligtende at få styret sin nysgerrighed i forhold til hvad det alternative kan tilbyde en. Her kan man shoppe rundt, kigge og spørge og finde ud af om det er noget for en, lyder det fra Laila Rødbro og Pia Dam, der begge glæder sig til at se hvor meget interesse der er for messe i Sundby.

Til Sanse og Velvære Messen vil der begge dage være foredrag hver time. Emner er blandt andet canabis, healing, sjælerejse, Aura soma farveterapi, healing cincert og Tai Chi Qigong.

På indgangsbilletten udtrækkes der hver time gevinster.

Deltagerliste: Angeli, Tanja Spirit and Art spirituel brugskunst, Anna Andersen, akupunktur, Hanne Sowienski, bars, Inge Nedergaard Påske, clairvoyance og Tai Chi Qigong, Helle Odder, healing & Rud Grand, OH-kort, Mia Ann Momsen, wellness, fitness og beauty Aloe Vera, Astrid Marie Jepsen, rengøringsservice, Lonni Sørensen, CBD olie, Tina Riisgaard Mortensen, hæklet og cremer, Lisbeth Strange Nørgaard, Aura-Soma farve terapi, Elin Kjærsgaard, håndlæsning, Henriette Bonde, Health mentor, Oszkar Molnar, synergy healing - krystal, Bodil Lilholdt Rydtz, healingsmusik & farveportaler, Bodil Bach Pedersen, maleri, Elly Buchhave, Demo af Lampe Berger, Hanne Thyborøn, Thy Krukken, Laila Rødbro, luftrensende planter og kranse.

Sanse og Velvære Messe er 3. og 4. november fra klokken 10.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...