I denne uge kunne naturvuggestuen hejse det grønne flag for første gang

HANSTHOLM: Hanstholm Naturvuggestue er en ude-institution med stort "N" - ifølge den kun fire år gamle vuggestue, tilknyttet Hanstholm Friskoles leder Lille Storm.

I denne uge kunne naturvuggestuen hejse det grønne flag for første gang, som bevis på at den er godkendt som en grøn institution, der bruger meget tid udendørs og arbejder med natur.

- Vi er ude hver dag. Vi går ture og undersøger alt på vores vej. Vi arbejder med emner og vi lærer børnene at være ude. Vi ser på det kryb vi finder og følger årets gang i naturen, siger Lille Storm. Hun fortsætter: det grønne flag skal man ansøge om hvert år, og der er nogle kriterier der skal være opfyldt. Vi har haft et emne hen over året, som var grundlaget for vores ansøgning. Det hed "Fugl og fisk" og her var vi flere ture på havnen - hvor vi så fik og havde fisk med hjem som vi undersøgte.

- Vi var også på fugle ture og kiggede på fugle. Her lærte vi at nogle fugle spiser en ting, mens andre spiser noget helt andet. Men ellers er vi ude hver dag, og nyder godt af alt hvad naturen byder på, så som bærplukning og hyldeblomst-høst.

Ved flaghejsningen var de større børn fra Naturbørnehaven på besøg.

Der går 17 børn i Naturvuggestuen på Helshagevej 1 i Hanstholm.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...