Tirsdag aften inviterer Heidi Jepsen til en live kvindeaften på nettet

VORUPØR: Modeshoppen My DeLuxe ved stranden i Vorupør inviterer alle kvinder til en modeaften på butikkens Facebook-side.

- I disse Corona-tider er man jo nødt til at ændre tankegangen. Når mine kunder ikke kan komme i butikken, må jeg komme til dem, siger indehaver Heidi Jepsen.

Alle interesserede kan følge med ved at kigge ind på siden.

- Det foregår på den måde, at jeg præsenterer tøjet og hvert stykke tøj har et nummer. Jeg kører med slagtilbud og man køber tøjet ved at skrive nummeret i kommentarfeltet og oplyse den størrelse, de vil have. Her gælder først til mølle-princippet og alle bud er bindende, siger Heidi Jepsen.

Seancen starter kl. 19 og vil vare i omkring to timer.

Blandt mærkerne, der sælges er Nümph, Kaffe, Soulmate og Margot.

Butikken holder i øvrigt åbent fra torsdag til mandag i påsken.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...