Fredag 9. november er der forpremiere til det danske episke kærlighedsdrama

THISTED: På fredag 9. november er der forpremiere til det danske episke kærlighedsdrama I Krig og Fred i Kino 1-3 i Thisted.

Udover at være de første der ser den 42,5 mio. kroner dyre danske storfilm, får publikum chancen for at møde skuespillere fra filmen: Rosalinde Mynster og Sebastian Jessen, som skal fortælle i 15 minutter inden filmen vises.

Men også instruktør Kasper Torsting og producent Ronnie Fridthjof kommer til Thisted.

Krig og Kærlighed er et episk kærlighedsdrama inspireret af virkelige hændelser og den første danske spillefilm nogensinde, der foregår under 1. Verdenskrig – også kaldet Den glemte krig.

I Krig og Kærlighed er et stort kærlighedsdrama der handler om soldaten Esben, der deserterer fra krigen for at blive forenet med sin elskede kone Kirstine og deres søn Karl efter 3 år. Men alt er forandret i hans fravær. Hvor langt er han villig til at gå for at redde sit liv, sit ægteskab og sin ære.

I krig og Kærlighed har biografpræmiere 15. november.

Den 11. november er det 100 år siden at 1. Verdenskrig sluttede. 30.000 dansksindede fra grænselandet deltog.

6490 sønderjyder/dansksindede døde i krigen. (Kilde: Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot)

Forpremieren i Kino 1-3 i Thisted er kl. 17.15.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...