Niels Hansen
Minkfarmen på Røde Anes Vej syd for Hundborg har fået nye ejere og produktionen fortsætter.Arkivfoto: Diana Holm

De nye ejere af tre minkfarme i Thy, som gik konkurs i oktober sidste år, fortsætter produktionen

THY-HANNÆS: Den ene af de tre nye ejere af de minkfarme i Thy, som tidligere var ejet af det kinesisk ejede firma Viking Mink A/S og som gik konkurs i oktober, fortæller, at produktionen fortsætter på farmene og så fortæller han også, at de har fået styr på fluerne:

- Det er ret simpelt og klares af et firma, som vi bruger på vores andre minkfarme, siger Poul Erik Bagger, der sammen med tre andre ejere har købt de tre minkfarme i Thy.

Han fortæller, at systemet består af to nylontråde, som en gang om ugen køres gennem et bad med en blanding af sukkervand og gift. Og trådene, der hænger i toppen af staldene, er meget effektive.

- Og så gør vi også en del ud af rengøringen på vores bedrifter og holder staldene tørre.

Sammen med Ole Antonsen ejer han 50 procent af de tre farme og den anden halvdel ejer Kjeld Ingvardsen.

Alle tre har minkfarme i området vest for Holstebro og med købet i Thy er de med samlet knap 22.000 tæver blandt de 10 største producenter af minkskind i Danmark.

Stor set alle de ansatte på de tre farme i Thy fortsætter i jobbet og der bliver foreløbigt ikke nogen udskiftning af dyrene.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...