Thisted Posten har spurgt thyboer om deres ferieplaner

HANSTHOLM: Solveig Madsen, købmand og indehaver af SPAR på Hanstholm havn, har en travl sommersæson foran sig. Her er der ikke tid til den lange ferie.

Men det bliver alligevel til en lille miniferie, for købmanden, der er meget hesteinteresseret - især i western-ridning.

- Jeg skal til tredages Western træningslejr på en ”Ranch” i Lillhult i Sverige. Det bliver tre intensive dage, hvor jeg, sammen med min træner, skal have lært en stribe nye westerndicipliner. Her indgår blandt andet kalve, fortæller Solveig Madsen.

Købmandens store interesse for western ridning, som hun også dyrker hjemme på Galgebakken i Hassing, er opstået efter, at hun foreløbigt ni gange har besøgt familien i Toronto i Canada.

Her er det blevet til flere besøg til Calgary Stampede - verdens største rodeo-event.

Efter sommertravlheden i købmandsbutikken er klinget af, bliver det først tid til rigtig sommerferie. I august venter uge for Solveig Madsen og familien.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...