Thisted Posten har spurgt thyboer om deres ferieplaner

THISTED: Annette Østergaard Pedersen, indehaver af Butik Louise, har ikke tid til ferie i højsommeren. Ikke kun på grund af butikken i Storegade.

Men mest fordi hun skal hjælpe sin mand Knud Erik Pedersen, med afviklingen af ”Sommersjov” koncerterne.

- Det er jo hver søndag indtil den 25. august i Thisted og flere byer i Thy. Jeg har et meget vigtigt job: nemlig at sørge for at der er rigeligt med kold øl på bardisken til gæsterne, Men så i slutningen af august - da skal jeg på rigtig ferie med min mand, vores datter Christina og ikke mindst vores nye barnebarn på ni uger. Vi skal til Lazenia ved Alicante i Spanien - det glæder jeg mig ubeskriveligt, lyder det fra Annette Østergaard Pedersen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...