En aften med saftige burgere, store biler, flot herretøj, sport, kolde øl, lagret whisky og barbering med ragekniv

THISTED: - Det handler næsten altid kun om kvinderne, når det kommer til skønhed og livsstil. Men sjældent om mændene. Vi har derfor besluttet at give mændene en rigtig ”mandehørmer-aften”, fortæller Ulla Hyldgaard fra frisørsalonen Karma i Thisted.

En aften med saftige burgere, store biler, flot herretøj, sport, kolde øl, lagret whisky, barbering med ragekniv, ja simpelthen alt for mændene, lyder det fra salonindehaveren, der har allieret sig med Joma Burger, Din Tøjmand, Krabbe Invest, Sportigan med flere til at give mændene topservice på aftenen.

- Der er kun 25 billetter - så det gælder om at være hurtig, lyder det fra Ulla Hyldgaard.

- Det kommer ikke til at handle om mandehår, men for vores vedkommende i Karma om herreprodukter og den gammeldags barbering som vi også tilbyder og laver demo af på aftenen, siger hun,

Billetterne til mandehørmeraften torsdag 14. marts kan købes i Salon Karma på Strandvejen 2.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...