Lokalpolitiet i Thisted ved, hvem manden er

VIGSØ: Et besøg af en mand fra Thy endte uheldigt for Vigsø Feriecenter.

Ifølge lokalpolitiet i Thisted fik feriecenteret besøg af manden 11. september, og da han skulle checke ind, viste han et kvindeligt sundhedskort, lyder det.

Politiet fortæller, at Vigsø Feriecenter ikke tog sundhedskortet for gode varer og bad om at få en kopi af mandens pas.

- Ved afrejse kører han fra stedet uden at betale det, han skal betale. Vi ved, hvem han er, og vi skal have et interview med ham, lyder det fra lokalpolitiet i Thisted.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...