En 28-årig kvinde er sigtet for at have slået manden med et bordben og sparket ham, oplyser lokalpolitiet

THISTED: En 40-årig mand fra Thisted blev 4. oktober varetægtsfængslet i fire uger ved et grundlovsforhør ved retten i Holstebro.

Manden er sigtet efter straffelovens paragraf 245, der drejer sig om vold af særligt rå, brutal eller farlig karakter, begået mod sin samlever.

Lokalpolitiet i Thisted oplyser nu, at den 28-årige, kvindelige samlever er sigtet for vold mod den 40-årige mand.

- Hun har slået manden med et bordben og sparket ham, siger politikommissær Jørgen Jensen, der ikke kan sige præcist, hvornår den 28-årige begik volden.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...