Med to heatsejre af tre mulige på Kinnekulle Ring ser det ud til at Malthe har fundet formen

PADBORG: I weekenden vender Formel 4-klassen tilbage til dansk asfalt efter en enkelt weekend på svenske Kinnekulle Ring.

For Malthe Jakobsen betyder det, at endnu et skridt mod Danmarksmesterskabet skal tages.

- For mit vedkommende gælder det om at fortsætte stilen fra de sidste par løb. Jeg har stadigvæk 16 point op til førstepladsen, så min prioritet er at køre point hjem til mesterskabet, fortæller Malthe Jakobsen, der først stødte til konkurrenterne i Formel 4-klassen efter første løb var kørt, siger han.

Med to heatsejre af tre mulige på Kinnekulle Ring ser det ud til at Malthe har fundet formen. Selv føler han sig da også parat til et par dages race på Padborg Park.

- Jeg glæder mig til at komme på banen igen; det er måske ikke den mest spændende bane på løbskalenderen, men til gengæld er det årets store løb dernede med fest og racerløb langt ud på aftenen, og det giver en fed stemning. Det er ærgerligt at Formel 4-bilerne ikke får lov at køre i mørket i år, for det var en sjov oplevelse sidste år, siger han.

Night Race er årets største løb på Padborg Park og køres fredag og lørdag.

Malthe var allerede i aktion fredag morgen kl. 08.20, hvor tidtagningen bliver kørt.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...