10.047 kroner fra OK er netop blevet overrakt til klubben

ØSTERILD: IF Nordthy bliver glade når kunderne ved OK i Østerild sætter påfyldningspistolen i tanken.

For hver gang der ryger en liter i brændstoftanken og kunderne betaler med OK kort - så ryger der 15 øre i idrætsforeningens pengekasse.

Det blev i 2019 til 10.047 kroner, som netop er blevet overrakt til klubben.

- Vi har omkring 260 medlemmer, mest børn og unge, og det er dem, der især nyder godt af vores sponsoraftale med OK. Vi bruger pengene til rekvisitter, i håndbold- og fodboldafdelingerne, og tilskud til stævnedeltagelse, fortæller formanden for IF Nordthy Nicolai Møller.

40-50 fodboldspillerne har blandt andet deltaget i Vildbjerg Cup og Ramsing Cup.

Så har vi kunnet arrangere fælles bustransport. Det giver sammenhold, der jo er vigtigt i vores forening.

- Vores håndboldungdom har været med ved Morsø Påsketurnering, og i Thy Cup og Svane Cup i Åbybro. Ved de to sidstnævnte har vores U 12 drenge vundet turneringerne, hvor vi har haft hold af sted fra U 11 til U 17, lyder det fra en glad formand for IF Nordthy.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...