Komikeren Geo, der selv har haft kræften tæt inde på kroppen, gæster Hotel Thisted på onsdag

THISTED: Nordjyske Medier, Radio Limfjord, Hotel Limfjorden samt Thisted By er gået sammen i den gode sags tjeneste: at støtte kræftkampagnen ”Støt brysterne”. Det sker gennem et stort arrangement på Hotel Limfjorden i Thisted onsdag aften.

- Her kommer man til at opleve komikeren Geo, der selv har haft kræften tæt inde på kroppen. Faktisk helt tæt på, da han fik Testikelkræft i 2011 og året efter Lungekræft. I dag er han helt rask, og vil dele af hans oplevelser ved et stort arrangement som Nordjyske Medier, Radio Limfjord, Hotel Limfjorden og Thisted By er gået sammen om, fortæller Handelschef Michael Vendelbo fra Thisted By.

Det er vigtigt, at man står sammen omring at skabe fokus på noget som alvorligt som kræft, som rigtigt mange lokale rammes af.

- Vi er gået sammen, og har brugt hver vores styrker til at skabe et super godt og underholdende arrangement – hvor kvaliteten er helt i top, og prisen helt i bund. Vi samler kræfterne om en alvorlig sag, og sikrer derved stor synliggørelse og debat omkring dette – samtidig med at vi samler penge ind til formålet, siger Michael Vendelbo.

Billetterne til arrangementet koster kun 95 kroner og kan købes hos Matas, Louis Nielsen og Føtex i Thisted By.

Arrangementet foregår onsdag den 2. oktober 2019 kl. 19.30 på Hotel Limfjorden.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...