De kanp 45.000 medlemmer i Thisted, Morsø og Jammerbugt kommuner kan vælge to repræsentanter

THISTED: Når der torsdag aften 23. januar er medlemsmøde i Sygeforsikringen Danmark’s kreds 4, der dækker Thisted, Morsø og Jammerbugt kommuner, er der også valg af to repræsentanter og op til to suppleanter. Mødet holdes på Hotel Thisted.

Sygeforsikringen har 17.940 medlemmer i Thisted, Kommune, 8397 i Morsø Kommune og 18.439 i Jammerbugt Kommune, oplyser afdelingschef Henning K. Jensen på afdelingskontoret i Aalborg.

Fristen for opstilling af kandidater er syv dage før mødet, så i skrivende stund kan der dukke yderligere kandidater op, men ellers stiller de to nuværende repræsentanter, Marianne Grøn, Hanstholm, og Martin Riis Nielsen, Vils, til genvalg sammen med suppleant Torben Lyngs, Sdr. Ydby.

Medlemmer kan læse nærmere på: www.sygeforsikring.dk.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...