Det nye medlem blev fejret i løbeklubben for glade motionister over 60 år

THISTED: I otte et halvt år har seniorløberne i de grønne T-shirts snøret løbeskoene og taget friske ture fra Thyhallen og ud i området. Forleden kom et nyt medlem til som nr. 100 til og det blev fejret i løbeklubben for glade motionister over 60 år i Thisted.

Dorthe Nielsen, Thisted, var med på tur på første gang, og det blev fejret ved den månedlige kaffe-kom-sammen efter dagens løb.

Samtidigt kunne løbeklubben fejre, den stadig meget aktive løber og leder af Seniorløberne, Egon Carl Jensen, der fyldte 87 år.

At klubben har navnet Seniorløberne er måske lidt misvisende, for klubben er ligeså meget en klub for dem der lige så gerne vil gå en rask tur, sammen med andre.

Klubbens program ligger i øvrigt altid fast, uanset om man vil løbe eller gå. Hver tirsdag og torsdag mødes man ved Thyhallen kl. 10, og løber eller går 30-45 minutter.

Uanset det handler om at få pulsen op og der møder altid 40-50 motionister op.

Hvis man nybegynder er der erfarne instruktører/løbere klar med gode råd. Det er noget man er stolte af i klubben. Siden starten har der løbende været en 10 procents tilgang hvert år.

- Vi tror på at det enkle koncept, det hyggelige miljø og snakken med gamle kollegaer og venner er medvirkende til der kommer flere og flere via mund til mund metoden, fortæller Niels Kudsk Christensen.

To-tre gange om året tager klubben på en skovtur med madpakker i Thys skønne natur.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...