Bilen lagde sig på siden mod grøftekanten - chaufføren ville undvige et rådyr

BEDSTED: En grisetransport kørte tidligt mandag morgen i grøften på en mindre vej nær Bedsted i Thy. Nordjyllands Beredskab fik meldingen omkring klokken fem, hvor den første melding lød på, at lastbilen var væltet.

Helt så slemt var det dog ikke, oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi. Chaufføren havde forsøgt at undvige et rådyr, der var løbet ud foran lastbilen, og under den manøvre kom bilen ud i grøften, hvor den lå på siden.

Umiddelbart er dyrene om bord i lastbilen ikke kommet noget til, og der er bestilt en anden transport, så grisene kan blive læsset om og fortsætte den videre transport frem mod deres skæbne.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...