De første gæster til den officielle reception på Cafe Børsen var der i god tid

THISTED: Der findes mange forskellige måder at mødes på i en by og gå til en reception.

En af måderne kan også være almindelig glæde over, at et af Thisteds værtshuse med mange års historie bag sig viste sig at blive reddet og fredag eftermiddag blev der så givet en god omgang fadøl og sandwiches ud til gæsterne, hvor flere af dem lige havde benyttet sig af, at Cafe Børsen havde åbnet dørene inden den officielle del.

- Åh hvor er det godt, at der er nogen, der vil videreføre det her sociale værested, lød det fra en af gæsterne, som gav Michael Frost en ordentlig krammer uden for døren.

Sammen med hustruen Sannie Hummelshøj Frost besluttede de sig for at genåbne værtshuset, som har mange årtiers historie bag sig.

Og hos de gæster, som allerede var kommet inden døre var der en god stemning og en glæde over, at stedet nu fortsætter.

Men lige den her dag bliver nok lidt længere end normalt.

- Hvis alt går vel, har vi vel åben til klokken fem, lød det fra Sannie Hummelshøj Frost, mens hun skænkede fadøl op "ad libitum".

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...