Omkring 400 korsangere fra 13 Thy-kor var søndag lørdag samlet i Thisted Musikteater

THISTED: Omkring 400 korsangere fra 13 Thy-kor var søndag lørdag samlet i Thisted Musikteater til den første kor-maraton i Thy.

I syv timer blev der sunget med skiftende kor fra scenen og ind imellem fællesang i salen.

Og står det til medarrangøren Mette Damiri fra Thy Sangskole, så vender sangmaraton tilbage næste år.

- Vores koncept med kor og fællessang holder, og det viste sig at salen hele tiden var fyldt med publikum og der var en super god stemning. Alt klappede - til min egen overraskelse. Der er kun ganske få småting der skal justeres til næste år, lyder det fra sangskolelederen, der gerne vil være med til kor-maraton næste år. Men det kræver i hvert fald den forudsætning at Thy Sangskole fortsætter. Bevillingen til Thy Sangskole er nemlig kun til 2020. Vi håber den bliver forlænget, fortæller Mette Damiri og fortsætter:

- Vores mission med kormaraton var at udbrede kendskabet til korsang. Men også at skabe en publikumsbegivenhed, der kan knytte netværket mellem korene sammen. Man skal huske på at det jo er sjældent at korene mødes. Det gjorde de her - og det fik vi mange tilkendegivelser på var noget korsanger kunne lide.

Der var gratis adgang til hele kordagen - hvor en række sponsorer var med til at dække udgifterne.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...