Carsten Hougaard
Oddesundvej syd for Oddesundbroen på hovedvej 11 bliver spærret i begge retninger ved Humlum natten til søndag. Arkivfoto: Hans B. Henriksen

Fra lørdag kl. 20 og frem til søndag kl. 8 er hovedvej 11 spærret ved Humlum

ODDESUND: Thyboer med planer om at køre i retning mod Holstebro mellem lørdag aften kl. 20 og søndag morgen kl. 8 må indstille sig på en længere omvej.

Her bliver hovedvej 11 nemlig spærret i begge retninger for at montere en stibro, der fører den nyanlagte cykelsti over jernbanen.

Vejdirektoratet meddeler, at det af hensyn til sikkerheden er det nødvendigt at spærre helt for trafik i begge retninger.

Arbejdet er lagt aften og nat for at genere trafikken mindst muligt.

Vejdirektoratet beklager generne og vil forsøge at afslutte broarbejdet hurtigst muligt, så Oddesundvej kan genåbne.

Hovedparten af cykelstien mellem Struer og Thyholm er allerede taget i brug og vil med monteringen af stibroen stå helt færdig i starten af juli.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...