Guldsmeden sender MTH-ølgaveæske med kunderne hjem

THISTED: Klaus Guldsmed vil gerne løfte humøret lidt hos kunderne i denne corona-tid.

Samtidigt er han også fast støtter for Thy og Mors lokale håndboldhold Mors-Thy Håndbold, som jo gør det rigtigt godt for tiden.

Senest med at spille sig i ”The Final Four”...

- For at støtte MTH og for at lave lidt sjov i gaden i denne tid, har jeg derfor besluttet, at de næste 100 kunder fra onsdag 11. november deltager i et amerikansk lotteri, hvor der er MTH-gaveæsker med store specialøl fra Thisted-Bryghus på højkant, siger Klaus Guldsmed og fortsætter:

- Når kunden gør et køb i min butik, får vedkommende udleveret et lod i amerikansk lotteri med 100 lodder. Man kan altså se med det samme om man har vundet et af de eftertragte gaveæsker.

- Samtidigt er vi med til at støtte vores håndboldhold, som jeg ser stort set hver gang de spiller hjemmekampe, lyder det fra Klaus Guldsmed på Storetorv.

10 kasser øl er med i konkurrencen.

Hver kasse har en værdi af 150 kroner.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...