Øko-køerne slippes løs 14. april hos Karl Ove Klit på gården Øster Skårup på Lerhøjvej 4

NORS: Søndag 14. april er det atter tid for fyldte patter i forårssolen.

Her skal øko-koerne slippes ud på græs.

En begivenhed, der trækker tusinde af gæster til staldøren. I år er det kun muligt at opleve økoko-mania på én gård i Thy. Det er hos Karl Ove Klit på gården Øster Skårup på Lerhøjvej 4 mellem Nors og Vester Vandet.

Øster Skårup var også med sidste år for første gang. Her kom 1600 børn og voksne for at kigge på, da stalddøren til de 150 øko-køer gik op.

- Vi håber at blive 2000 i år. Dels er vi den eneste gård i Thy, der har haft lyst til at binde an med det store arrangement. Men vi har også markedsført os bredere. Så vi tror på flere i rå, lyder det fra Karl Ove Klit, der glæder sig til søndagen.

- Det er bare en fantastisk dag for mig som landmand. At mærke den store opbakning og interesse til vores fag, er noget virkeligt varmer. Man bliver lidt høj af det. Vi mærker at folk er interesserede og spørger ind, og at ikke mindst børnene, har en rigtig hyggelig dag. En dag hvor børnene både får lov at møde en rigtig ko på tæt hold, klappe en lille kalv og generelt mærke duften i stalden, siger han.

- Så de fornemmer at mælken og kødet kommer et sted fra - før de møder det i supermarkedet eller på spisebordet, lyder det fra den glade landmand, der har engagerede folk, der også glæder sig til dagen, tilføjer Karl Ove Klit.

Gården åbner klokken 10 og klokken 12 springer køerne.

Indtil da kan man kigge alt det på gården, man har lyst til. Der er masser af smagsprøver fra blandt Arla: den nye Unika-ost, ostehaps, yoghurt og skolemælk.

Men også smagsprøver på Frilands-Foods medisterpølse.

Mange folk er i sving for at give gæsterne en god dag på gården, hvor Karl Ove Klit har Y´s Mens Club-folk til at hjælpe sig.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...