Kristian Holm er ansat som sælger hos bilfirmaet på Hanstholmvej

THISTED: Det er en mand med indsigt i branchen, som er blevet ansat som sælger hos Hangaard Biler i Thisted. Kristian Holm hedder han, og er et kendt ansigt for mange bilkunder i Thy.

Siden 1982 har han solgt biler mange biler - de fleste år i Thy.

Nu er han en del af bilteamet hos Hangaard Biler.

- Jeg elsker at sælge biler. Min kone siger at det er min hobby og mit job. Så er det da lige meget om jeg egentlig kunne leve som pensionist. Biler har stort set været hele mit liv. Og jeg kan ikke forestille mig et liv uden, lyder det fra Kristian Holm, der dog har været tøjmand i en 10-års periode.

- Men siden jeg var dreng, har haft min gang på værkstedet. Efterfølgende har jeg været ansat mange steder.

- Jeg begyndte reelt i bilbranchen hos AP Andersen i Thisted i 1982. Det er siden blandt andet blevet til fem år hos Peugëot, medejerskab af Honda Vilsund i fire år, en tur på fem år omkring Toyota Løgstør, Ford i Skive og senest Ford Nykøbing i 10 år.

Kristian Holm har fulgt med de nye tider der er kommet i bilbranchen.

- I gamle dage handlede det kun om at sælge en bil. Det handler stadig om bilen, men også om finansiering, forsikring, serviceaftaler, dækoplagring og meget mere. I dag kan man som brugtvognsforhandler levere præcis den bil som kunden ønsker. Hos Hangaard biler er der altid 60-70 gode brugte biler på lager. Men finder kunden ikke sin nye bil her, så skaffes dem helt rigtige bil fra andre steder i Danmark.

- Vi er stadig købmænd som bilforhandlere. Der er bare mange flere varer på hylden, lyder det fra Kristian Holm.

Han er ansat i en halvtidsstilling hos Brian Hangaard, som er glad for at have fået en sælger som er kendt af rigtig mange mennesker.

- Kristian Holm er en stærk bilsælger. Han er den helt rigtige til at hjælpe med til følge den stadigt stigende efterspørgsel hos os, lyder det fra Brian Hangaard.

Kristian Holm startede 1. september hos bilfirmaet på Hanstholmvej.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...