Torsdag kom en Volvo 460 Hk’s truck forbi Campus 10 og EUC Motor og Transport

THISTED: Der er mangel på lastbilchauffører. Gennemsnitsalderen stiger, og om få år bliver der brug for op imod 2.500 nye chauffører. Men de unge falder ikke for jobbet i førerhuset højt over landevejene.

Det på trods af, at jobbet er udfordrende og ikke mindst godt lønnet.

Torsdag var der derfor en smart sort Volvo 460 Hk’s truck med en 16,5 meter hænger, en tur forbi Campus 10 og EUC Motor og Transport.

Inde i traileren kunne de unge afprøve en livagtig lastbil-simulator, og der var masser af gode grunde til at blive chauffør,

- Vi skal bruge mange flere unge der vælger transport og logistikvejen nu og i fremtiden. Det er desværre en branche der er lidt gemt og glemt, siger Rikke Scheele Simonsen, erhvervskonsulent hos EUC Nordvest og fortsætter:?- Vi håber derfor, at et besøg af lastbilen, kan få de unges øjne åbnet for de mange spændende jobmuligheder der ligger i at blive eksempelvis lastvognschauffør eller ansat i logistikbranchen.

Den sorte truck, som indvendig er opbygget med masser af skærme og information om transport og logistikbranchen, har i den ende en stor lastvognsimulator. Her der førersæde, instrumentpanel, rat, gearstang og ikke mindst store skærme, der skal give den perfekte fornemmelse af selv at køre en mange tons tung læsset lastbil. Når en elg springer ud foran, eller når der skal holdes tilbage - så mærker man den skræmmende fornemmelse at køre et så stort og tunglæsset køretøj.

Udover "køreturen" med lastbilen, kunne de unge få information og være med i quiz og vinde en IPad.

Den sorte truck besøger over 100 skoler i år og er udsendt af Transportens Udviklingsfond i samarbejd med 3F, DTL (Dansk Transport og Logistik), og ATL (Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik)

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...