Juleoptog og meget mere på søndag

SNEDSTED: Søndag 8. december kommer julen til Snedsted.

Her løber det årlige juleoptog af stablen. Selvfølgelig med den lokale Snedsted Garden i spidsen. Startstedet er Snedsted Hallen.

Igen i år deltager ”Lynet” og ”Bumle” i juleoptoget. Både FDF og SGIF deltager ed en stor kortege ad glade børn. Og børnene bliver sikkert endnu gladere, når de har fået fat i de gratis karameller, som julemanden vil dele ud.

Snedsted Borger- og Erhvervsforening ankommer med julekanen og Snedsted Garden er klar med tombola.

Derudover vil der være diverse pyntede firmabiler ved juleoptoget.

Værestedet vil desuden være pyntet op som julestue.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...