Det er de tre kulturskoler, der inviterer - Billedskolen, Dramaskolen og Forfatterskolen

THISTED: Lørdag formiddag 23. november inviterer Kulturrummets dramaskole, billedskole og forfatterskole til julehygge og -værksted for store og små. Det foregår på andensalen i Plantagehuset i Thisted.

- Her skal vi julehygge, og der vil være max. julestemning med et drys af oplæsning og fremvisning af vores elevers fine værker. Og selvfølgelig har vi også fyldt bordet med materialer til workshop for alle aldre, siger Helle Sjøgren, som er en af tovholderne. Og hun tilføjer, at med tre ny undervisere har man været godt i gang siden sommerferien.

Udover fremvisning af små dramastykker, oplæsning og udstilling er der mulighed for at fremstille sine egne kreative julekugler, popup-julekort, collage-julekort og at afprøve sig selv i dramarummet.

- Udover den daglige undervisning har vi deltaget i ”Thy til ord” på Bunkermuseet. Dramaskolen har fået undervisning af skuespillere på Thy Teater, Billedskolen er klar med færdigpakkede kasser til daginstitutionerne med materialer og udførlige arbejdsbeskrivelser. Forfatterskolen har lavet lydinstallation og -mur til Bundermusset . Der bliver i det hele taget lavet mange spændende ting i de tre kulturskoler, siger hun.

Videre hedder det, at man er tilfreds med, at man nu råder over hele andensalen i Plantagehuset:

- Det giver gode muligheder for samarbejde.

De tre udervisere er: Jytte Gill på billedskolen, Alberte Husted Larsen på dramaskolen og Marie Hjørner Nielsen på forfatterskolen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...