Mange i Thy fik glæde af en pengegave

THY-HANNÆS: Odd Fellow Ordenen fejrer i 2019 deres 200 års jubilæum verden over og det blev fredag i Thisted markeret med åbent hus og donation af i alt 120.000 i logebygningen på Christian Kolds Plads i bunden af gågaden i Thisted.

Odd Fellow i Thisted har i alt 137 medlemmer, fordelt på på 66 mænd i Petrus Beyer-logen og 71 søstre i Liden Kirsten-logen.

Fredag var dørene så slået op til den lidt hemmelighedsfulde bygning, der ligger nabo til Thisted Musikteater. Alle var inviteret til at bese det store hus.

Efterfølgende var der uddeling i logesalen af en jubilæumsdonation på i alt 120.000 kroner fra de to loger.

Modtagerne af kroner fra loge-søstrene blev: FDF Snedsted, FDF Hurup, De Grønne Pigespejdere, Thisted, KFUM Spejderne Niels Juel, KFUM & K Tilsted, KFUM & K, Hanstholm, DDS Thisted og DDS Klitmøller.

Logobrødrene delte ud til Thy Veteraner, Nordvestjysk Pigekor, Netværkscafeen Sind, Rampen, Thisted, Walk & Roll, Agger, Stafet for Livet, Vågetjenesten og Fællesjuleaften Snedsted.

Af Ole Iversen (Tekst og foto)

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...