Børnehuset arbejder med kreativt med temaet ”kunst i og med naturen”

HUNDBORG: Børnehaven i Hundborg Børnehus arbejder med kreativt med temaet ”kunst i og med naturen”.

Dybdalsgave og skov, fjord og stranden er besøget for at indsamle naturmaterialer: blade, kviste, kogler og skaller.

Det hele er brugt som pensler til et stort maleri hjemme i børnehaven.

Der er også blevet eksperimenteret med barkaftryk af træerne i skoven - det var sjovt fort børnene at opleve hvordan træets struktur kom over på papiret.

De kreative indslag blev afsluttet med at børnene blev præsenteret for begrebet landart, og efterfølgende taget på tur, Her skulle de lave noget smuk kunst, skabt udelukkende af naturmaterialer. Børnene tog billeder af deres værker. De var meget opslugt af opgaven og har brugt alle deres sanser, og duftet og mærket naturen.

Til slut var der naturligvis fernisering i Hundborg Børnehus. Forældre, bedsteforældre og søskende blev inviteret til for at se alle de mange kunstværker, der er blevet skabt.

Hele temaet afsluttedes med en tur til Jesperhus Blomsterpark.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...