Den unge back fik en central rolle i sejren til de formstærke nordvestjyder

HÅNDBOLD: Han er et af de landets største talenter på højre back, og søndag viste han igen sine store evner og den stærke venstre arm, der så mange gange har braget mål ind for Mors-Thy.

19-årige Mads Hoxer stod således bag 10 mål, da Mors-Thy besejrede Fredericia i Herre Håndbold Ligaen efter en ualmindeligt tæt kamp.

Kampen kunne således være faldet til hvilken som helst side, men en stærk afslutning - af blandt andre Hoxer - sikrede en tomålssejr på 31-29.

Med ni minutter tilbage stod der 25-25 i Fredericia, hvorefter backen satte fire af de sidste seks mål ind bag henholdsvis Jimmi Andesen og Emil Tellerup i Fredericia-målet.

Med sejren ligger Mors-Thy Håndbold på en tredjeplads i Herre Håndbold Ligaen. Der er således kun to point op til Aalborg Håndbold på førstepladsen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...