Ole Iversen
Lars Steffensen vil gerne have spredt budskabet om at der nu også hænger en hjertestarter, som alle kan bruge, på hjørnet af den sydligst beliggende auktionshal, - på muren på Hawfisk på Havnegade 2. Foto: Ole Iversen

Hjertestarteren er monteret på muren udenfor Hawfisk på Havnegade 2

HANSTHOLM: Et grønt skab med hjertestarter er blevet sat op på hjørnet af den sydligst beliggende auktionshal. Her holder firmaet Hawfisk, Havnegade 2, til. Hjertestarteren er monteret på muren udenfor kontoret.

- Det var en medarbejder, der pludselig faldt om, som gjorde det tydeligt, at der nemt kan ske noget for os alle sammen. Og at vi skal gøre hvad vi kan for at der er mulighed for hjælp - når det sker, siger Lars Steffensen, Hawfisk, som har indkøbt hjertestarteren.

- Nu hænger den så alle kan få gavn af den, siger fiskeeksportøren.

På Hanstholm Havn er der også adgang til en hjertestarter på redningsstationen på adressen Fibigers Gade 3.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...