Der er tre ny fortælleruter, som tager udgangspunkt i frygt hos os og vore forfædre samt de huse, de byggede, og som vi renoverer og reparerer samt endelig deres og vores mad

VINDERUP: Pinselørdag 30. maj fejrer Frilandsmuseet Hjerl Hede ved Vinderup årets sæsonåbning med 50 pct. på gammeldaws isvafler ved Restaurant Skyttegården, men kun denne dag. Frilandsmuseet har åbent alle i juni kl. 10-16, og derefter er der åbent tirsdag-søndag.

I forbindelse med sæsonåbningen lancerer museet tre nye fortælleruter - ”Det vi frygtede”, ”Det vi dyrkede” og ”Det vi byggede”. Det handler kulturhistorisk om huse, mad og frygt, og måske - tænker man på museet - kan vi i dag her under coronakrisen lære noget af, hvordan almuen tænkte i det gamle landbrugssamfund, som er museets grundlæggende tema. Dengang vi mennesker selv byggede vore huse og selv dyrkede vores mad, ligesom der var mange ting, mennesker ikke havde kontrol over.

I en pressemeddelelse fra museet hedder det, at vore forfædre ikke nødvendigvis havde råvarer til tre måltider om dagen, slet ikke i foråret, hvor der endnu ikke var noget at høste, og hvor forråd fra året før var ved at være spist. I det gamle landbodanmark skulle man strække maden i denne tid, mens man glædede sig til, at de første ny afgrøder kunne høstes.

Det kan man høre om på fortælleruten ”Det vi frygtede”, hvor første stop handler om, hvordan man frygtede en dårlig høst. Bønderne fejrede det sidste neg grundigt - for at sikre næste års høst. Høsten var naturligvis helt afhængig af vejret, for der var f.eks. ikke så gode muligheder for kunstvanding dengang.

”Mit hjem er mit slot,” hedder et engelsk ordsprog, og her under coronakrisen er mange rykket hjem for at arbejde eller gå i skole over nettet derfra. Måske har man indrettet træningscentre hjemme i stedet for de lukkede offentlige. Dertil har mange brugt tiden på at renovere og reparere og at gøre noget ekstra ved haven. Byggemarkeder og plantecentre har meldt om rekordsalg i dette forår. Vore forfædre på landet tilbragte også langt det meste af deres tid hjemme, for det var jo dér, de havde deres arbejde, og mange havde selv bygget deres bygninger. Bønderne på den jyske hede, der var flyttet ud fra landsbyfællesskaberne, dengang de fik mulighed for at få foden under eget bord, at eje deres eget hjem, flyttede ganske enkelt deres bindingsværkshuse. Bindingsværket er til at slå ned og sætte op igen, ligesom de telte, mange danskere forventes at tage på ryggen i denne sommer, når de drager på ferie i naturen herhjemme.

Under coronakrisen har vi måttet øve os i at tilpasse vores liv til en større kraft - en lillebitte virus, en orange kugle med sugekopper. Mange har været vrede, frustrerede, bange - og mange har sikkert også oplevet at tage sig selv i at tage varsler og fanget sig selv i at være overtroiske. Sådan er det nemlig, når verden er større og stærkere, end vi er. Og sådan var det for fortidens danskere. Der var helt utroligt meget, de ikke kunne kontrollere og rigtigt, rigtigt meget at være bange for.

Fortælleruterne er forfattet af Cecilie Lund, som studerer historie og er vokset op lige i nærheden af Hjerl Hede. De små fortællinger egner sig til højtlæsning. Folderne er illustreret af det lille kreative bureau Lazy Snail - dets første museumsopgave, hedder det i pressemeddelelsen.

Nærmere på: www.hjerlhede.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...