Læs ”Drømmefangeren” af Mathilde Ryltoft og Haley Smed, der med den vandt en konkurrence hos forlaget Tellerup i samarbejde med youtuber Tænkehatten

"Jeg vågner en nat og kigger ud af vinduet, der er helt mørkt udenfor. Men pludselig ser jeg noget rødt, som hurtig forsvinder igen. Jeg går hen til vinduet og kigger ud. Der er intet af se. Jeg går udenfor og ser der ligger noget henne ved lygtepælen, det ligner et menneske. Jeg går forsigtigt hen mod det. Det giver et sæt i kroppen på mig og jeg udbryder med et skrig. Der vågner jeg og er helt i panik i min seng på værelset. Jeg løber ind til min mor og far, men de er væk. Jeg går ned i stuen og kigger efter dem, men det eneste jeg ser er blodspor fra sofaen og ud af fordøren som står åben. Der render koldsved ned af ryggen på mig, jeg løber ovenpå igen og finder min mobil og ringer 112. i løbet af kort tid er der politifolk over alt. Der kommer en dame hen til mig og spørger om jeg har noget familie vi kan ring til som jeg kan være hos. Jeg ryster stille på hoved med tåre i øjnene. Måske en ven så? Spørger hun forsigtigt.

Jeg ringer til min bedste veninde Matilde. Hun vækker hendes mor med det samme og de vil komme hen til mig.

Da Matilde og hendes mor kommer kan jeg se panikken i deres øjne. Selv om de prøver at skjule det og siger at alt nok skal gå. Jeg pakker nogle ting og tager med dem hjem. Da vi er på vej hjem til dem kører vi forbi et skov område med høje træer. Der er fuldmåne så man kan se træerne tydelig. Pludselig ser jeg noget rødt bevæge sig hurtig inde mellem træerne. Jeg råber STOP, SE! Matilde og hendes mor kigger ind mod skoven. De når lige at se det røde forsvinde. Jeg går efter det, siger jeg bestemt, måske det har noget med mine forældre at gøre. Matilde går med mens hendes mor kører tilbage til politiet og fortæller dem hvad vi så og at Matilde og jeg er gået efter det.

Jeg kan mærke mit blod pumpe rundt i min krop. Jeg holder godt fast i Matilde’s hånd og hun i min. Vi hører pludselige en høj lyd tæt på os. Vi drejer os rund for at se om vi kan se noget. Men vi ser ikke noget. Vi forsætter ind i skoven lidt i nu. SE, råber Matilde, BLOD. Vi må nærme os.

SKRIG. Pludselig står en rød skikkelse foran os. Han er klædt i rød med sorte lange støvler, hans tunge hænger ud som en hund der sveder. Han svinger hans enorme lange tunge ud efter os, men remmer os ikke da vi springer til siden alt hvad vi kan. Vi begynder at løbe. Ud af skoven igen. Vi kan hører hans tunge skridt efter os. Vi når ud til vejen og løber tilbage mod byen. Vi kan se nogle lygter fra en bil bag os. Mon det er politiet eller Matilde’s forældre?

Bilen nærmer sig hurtigere og hurtigere. Den sænker slet ikke farten. Tvært imod. Den styre lige i mod os! Jeg når lige at råbe LØB til Matilde da vi begge bliver ramt bagfra af bilen.

Jeg vågner bart. Helt svedigt i min seng og forvirret. Jeg kigger hen mod vinduet og ser det er ved at blive lyst udenfor og at det hele bare var en lang og uhyggelig drøm.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...