Fotovogne elsker Oddesundvej, Gl. Aalborgvej og Aalborgvej ...

THY-HANNÆS: Fotovognene blitzer ivrigt på Thys veje.

I Thy er der tre veje, der især er favoritterne, når fotobilen skal på ”bødehøst”.

De tre veje, hvor der i løbet af 2018 har stået flest fotovogne er Oddesundvej, Gl. Aalborgvej og Aalborgvej.

45 fotovogne har besøgt disse tre veje i 2018. Det har givet 3.711 fartbøder.

Der har i 2018 været 149 fotovogne ude i Thisted Kommune, som sammenlagt har blitzet 7.650 gange.

Sammenligner man fotovognenes effektivitet i Thisted Kommune med andre kommuner, så er der i Thy udskrevet 51 fartbøder udskrevet pr. fotovogn.

På Mors er tallet pr. fotovogn noget højere. Her har fotovognene dog kun været ude 34 gange - men har blitzet 130 gange i gennemsnit.

Her er de mest besøgte veje: Næssundvej, Vilsundvej, Præstbovej.

Kilde: Sammenligningstjenesten Mikonomi.dk der har fået aktindsigt i Rigspolitiets data på fartkontroller (ATK-hastighedsovertrædelser) for 2018.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...