Michael Wadmann får Hanstholm som sit område

HANSTHOLM: For halvandet år siden åbnede Handest VVS, Thisted en fremskudt afdeling i Hanstholm.

Siden er antallet af opgaver kun øget, og Thisted-firmaet har derfor besluttet at ansætte en VVS-mand i Hanstholm til udelukkende at betjene kunderne her.

Michael Wadmann, tidligere ansat hos Rene Møller i seks år, og derefter 12 år hos Vestkystens VVS, får nu Hanstholm som sit område at betjene Handest VVS’ kunder.

- Jeg er glad for, at det er en lokalkendt mand vi har fundet til Hanstholm, siger indehaver Per Handest til Thisted:Posten og fortsætter:

- Det er vigtigt, at kunderne har en relation til ens håndværker. En der kender installationerne i huset. Det gør Michael efter mange år i Hanstholm.

For Michael Wadmann er det lysten til at prøve noget anderledes, der har fået ham til at skifte arbejdsgiver.

- Jeg havde lyst til at prøve noget andet. Prøve at blive udfordret på en anden måde, med en ny arbejdsgiver - selv om opgaverne er de samme. Jeg er også glad for, at jeg kan fortsætte i Hanstholm-området, lyder det fra VVS manden.

Med ansættelsen af en lokalkendt fast VVS-mand til at passe afdelingen i Hanstholm, har Handest VVS befæstet sin position i Hanstholm. Her har VVS-virksomheden allerede en fremskudt lager af de reservedele der skal bruges i det daglige, som vi ikke kan være i bilen: rør, pumper, varmeanlæg, toiletdele, fittings og værktøj.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...