Thisted Svømmeklub fik en guldmedalje, tre sølvmedaljer og en bronzemedalje

THISTED: 13 kunstsvømmere fra Thisted Svømmeklub deltog i weekenden i det store landsdækkende ABCDE-stævne i Gladsaxe, med deltagelse af 105 svømmere fra en stribe klubber.

Det blev til både guld, sølv og bronze i form af en guldmedalje, tre sølvmedaljer og en bronzemedalje.

Guldet gik til søskendeparret Amalie og Marie Graversen i B-række duet, som gjorde det flot i både de obligatoriske figurer samt musikprogram.

Thisted var også repræsenteret med et hold i B-rækken, som kæmpede flot og tog sølv.

Holdet bestod af Laura Thorup, Emilie Amtoft Sørensen, Emmy Søgaard, Marie Graversen og Amalie Graversen. Den flotte holdpræstation sender efter planen holdet til DM i Odense 11. maj.

I solokonkurrencen i B-rækken deltog syv svømmere, og Thisteds Laura Thorup endte på en bronzeplads - kun sølle 0,16 point fra 2. pladsen.

I C-rækken opnåede Thisted-holdet en flot sølvmedalje med et meget veludført program med store smil, samarbejde og flot udførsel. Holdet bestod af Emma Rasmussen, Freja Søgaard, Ingrid Thulstrup, Laura Rasmussen og Mette Korsholm.

Begyndersvømmerne Sofie Thomsen og Emilie Klopcke var med til deres andet stævne og stillede for første gang op i duet i D-rækken, og de svømmede sig til sølv.

Thisted Svømmeklub stillede derudover op med Tre duetter og seks solister, som endte udenfor medaljerækken. Men med tilfredsstillende resultater.

En resultat- og inspirationsmæssig god weekend, hvor Thisted Svømmeklubs kunstsvømmere fik styrket sammenholdet i klubben.

I alt 105 svømmere var med i stævnet i Gladsaxe.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...