GråSkæg har lavet en julebog med 100 sjove rim i 24 afsnit

THY: Maskotten GråSkæg er aktuel med en julebog, der netop er kommet i handelen.

GråSkæg - alias Torben Graa - kalder selv bogen for Danmarks måske hyggeligste julekalender. Julebogen indeholder 100 sjove rim fordelt på 24 afsnit.

- GråSkæg er en skør thybo, som tilfældigvis bor i Thy - faktisk endda i Nationalpark Thy. Han har glemt i år at det er jul, og så får han pludselig travlt. GråSkæg kommer ofte ”galt afsted” og denne gang er ingen undtagelse. Bogen er en hyggelig fortælling med et afsnit til hver dag i december - samt én ekstra dag, siger Torben Graa.

Bogen er inklusiv en cd med lydbog af historien, samt et link til en ”hemmelig” side på internettet.

Bogen kan købes her over hele landet, og er desuden på vej ind på en del biblioteker.

Derudover er GråSkæg klar med en adventskalender - bestående af fire film - i samarbejde med Sparekassen Thy og sparekassemaskotten Muhny.

- Adventsafsnittene er med mange special effekts, samt animation. Fx. Trolden Ask fra Hurup, som pludselig er blevet levende og kan tale med Muhny og GråSkæg. Samtidig er der skønne drone optagelser fra for eksempel ved Lodbjerg Fyr. Alt i alt en hyggelig, sjov og spændende adventskalender, med en masse dejlig julemusik, siger Torben Graa.

Sangene fra kalenderen ligger allerede nu på Spotify.

Her kan man bl.a. høre ”Kender du den om GråSkæg?”, ”Jul med GråSkæg”, ”Godnatsangen” og ”På loftet sidder nissen”.

Kalenderen har ifølge Torben Graa allerede nu fået mange gode tilkendegivelser fra folk i hele Danmark.

Julekalenderen kan købes hos Svanenet, Thisted Boghandel, Thisted Frø, Centerkiosken, Hanstholm, BabySam Snedsted, BUDDY Legetøj - Thisted, BUDDY Legetøj - Nykøbing Mors, Klaus’ Symaskiner og Støvsugere, Legetøjsbutikken - Hej Sikke Leg i Hurup samt REMA 1000 i Hurup.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...