Nu vil Nordvestjysk Golf Klub gerne have flere unge til at spille med

NYSTRUP: Golf har godt tag i de voksne i Thy.

Nu vil Nordvestjysk Golf Klub gerne have flere unge til at spille med.

Klubben derfor besluttet at sætte ekstra fokus på at få unge ud til hullerne på den naturskønne goldbane i Nystrup.

- Vi i opfordrer derfor forældre, deres børn og unge mennesker til at kigge forbi klubben og høre om hvad golfsporten har at tilbyde også unge mennesker, siger Søren Thomsen fra Juniorafdeling i NVG, og fortsætter:

- Man behøver nemlig slet ikke at have forældre der spiller golf. Man kan sagtens komme selv. Men er naturligvis velkommen til at tage far og mor med. De kunne måske også have lyst til at prøve sporten. Golf er en sport, hvor fællesskabet ude i den friske luft med de andre unge, spiller en stor rolle. Den er en individuel social sportsgren, hvor der er plads til alle, og alle kan konkurrerer mod hinanden grundet det geniale handicapsystem, som udligner niveauforskellen. I golf har man sin egen bold, spiller i sit eget tempo, og der er ikke nogen der kommer og tager bolden fra en.

- Når junioren når et vist niveau, vil han/hun få banetilladelse til den ”rigtige” 18 hullers bane, som også giver mulighed for at spille andre klubbers baner, Og udstyret låner man i starten. Og der er altid brugt udstyr der kan købes billigt, siger Søren Thomsen, der understreger at golf ikke er en dyr sport at dyrke.

Derfor har klubben arrangeret en juniordag på golfbanen.

Her kan man møde juniorer og få svar på alle spørgsmål. Det er søndag den 24. marts.

Men allerede søndag den 17. marts kan man komme til ”Tag en ven med til golf”, og høre om mulighederne for at spille golf.

I NVG-klub er der i dag 25 aktive juniorer fra 0-24 år.

Golftræningen begynder tirsdag 26. marts og så kan man træne indtil fredag d. 11. oktober.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...