Borgerne kan nu gå til købmand uden at skulle bruge vejbanen

ØSTERILD: Der var pyntet med flag, og hos købmanden var der røde pølser og Dannebrogs-is til alle, da den nye gangsti langs Østerild Byvej, fra Basaltvej ved kirken og til købmanden, blev indviet i fredags.

Det var der over 100 glade Østerild-boere, der gerne ville være med til at fejre og den 330 meter lange nyanlagte sti løber øst for Østerild Byvej og gør vejen til købmanden sikker.

Nu skal gående og rullestolsbrugere ikke længere færdes inde på kørebanen. Nu kan gåturen til købmanden gøres i sikkerhed, væk fra trafikken.

Det blev formanden for Østerild Borgerforening Jørn Søndergaard der fik æren af at klippe den røde snor, og erklære stien for åben og han benyttede lejligheden til at takke Thisted Kommune for et flot samarbejde efter det første møde med kommunen 6. februar.

- Vi må sige at kommunen rykkede hurtigt, da vi kontaktede dem. Nu har vi stien - det er vi Thisted Kommune meget taknemmelig for, lød det fra borgerforeningsformanden.

Den nye stil blev åbnet og alle fik chancen for den første tur på stien hen til købmanden. Her ventede købmand Mathias Paaske med røde pølser og is.

Gangstien er anlagt som to rækker store fliser, og er 160 cm bred og er adskilt fra kørebanen med en halv til en hel meter rabat.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...