De nye LED-lamper giver et mere hvidt lys og spreder lyset bedre

THISTED: De er påvirket af vejr og vind og påkørsler.

Nu får Vestergade og Storegade helt nye lamper. I denne uge sættes de sidste standere op på vej ned mod Håndværkertorv.

Dermed er gadebelysningen i gågaderne udskiftet fra vest til øst.

Arbejdet udføres af Energrid (Thy-Mors Energi Service) sammen med Thisted Entreprenør.

- Standerne og lamperne har trængt til at blive skiftet ud længe. Tidens tand og talrige påkørsler har ramponeret lamperne. Nu sætter vi så 13 Sky-Lamp op i Vestergade og syv i Storegade. Det bliver med LED-belysning og hver gadelampe vil kun bruge 17 watt. Tidligere var forbruget 70 watt per stander. Så der bliver en betydelig besparelse for kommunen og for klimaet, siger elektriker Bo Borggaard, der står for at slutte de nye lamper til.

- Vi benytter den gamle sokkel. Hvilket er godt - for så behøver så sparer man gravearbejde og mere belægning kan blive liggende, siger han.

De nye LED-lamper giver et mere hvidt lys og spreder lyset bedre.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...