Med MTH Biler har Toyota i området en markedsandel på 15,8 pct., hvilket er omkring det dobbelt af markedsandelen på landsplan

NYKØBING: Der er nu gået et års tid, siden Toyota i Nykøbing Mors og Thisted fusionerede med forretningen i Himmerland, der udover i Løgstør og Års også har butik i Halvrimmen (kaldet Brovst), og dermed blev til MTH Biler, hvor H’et kan stå for både Himmerland og Hanherred.

Og det er gået rigtig godt fortæller direktør Kasper Kristensen, Nykøbing, som ejer MTH Biler sammen med fem andre, nemlig butikslederne i de øvrige byer med to i Brovst-butikken. Han er dog hovedaktionær:

- Det er gået rigtig godt med at fusionere, og samtidig er vi lykkedes med at udvide forretningen, siger Kasper Kristensen, som selv har været med siden 2004 i Nykøbing, hvor forretningen fra 1967 hed Søren Nielsen, som 2004 overtog Brdr. Yde’s forretning i Silstrup ved Thisted:

- Fusionen var en strategisk fremtidssikring, og alle medarbejdere har villet, at det skulle blive en succes, siger han og oplyser, at i de fem distrikter i alt har man i dag en markedsandel på 15,8, hvilket er omkring det dobbelte af markedsandelen på landsplan, og Nykøbing ligger så i en højere ende.

I alle fem byer er der både salgafdeling og værksted, og en stor del af forretningsaftalerne er i dag, at man ved salg også indgår en serviceaftale med kunden, helt op til otte år, hvor kunden betaler et fast månedligt beløb. Den slags aftaler har man 1500 af i de fem butikker.

Det seneste år har de fem butikker i alt solgt lige ved 900 fabriksny biler og i alt 2500 biler - godt hjulpet på vej af de to nyeste modeller, siger Kasper Kristensen, der oplyser, at man i alt har lige godt 90 fastansatte.

Efter 12 år, hvor den var afløst af Auris, er Corolla nu tilbage som et Toyota-ikon, og så er der den ny RAV4-model:

- Der er i disse år megen fokus på hybridmodeller, og her har Toyota 22 års erfaring med over 12 mio. producerede hybridbiler, fortæller Kasper Kristensen.

Hybridmodellerne er kombination af benzin og el - med en batterikapacitet på op til 60 km.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...