Der er travlhed hos Thisted Fugeservice og Tagmaling på Thorstedvej i Thisted

THISTED: Der er travlhed hos Thisted Fugeservice og Tagmaling på Thorstedvej i Thisted. Siden etableringen i 2017 er arbejdsmængden og aktiviteterne for indehaver Hans Andersen vokset støt.

Det begyndte med fugningsarbejde. Så blev det tagmaling, og nu er også hulmursisolering blevet en del af virksomhedens specialer.

- Potentialet for isolering af ældre villaer fra 1960´erne og frem er kæmpestort. Man skal tænke på at nybyggede huse i dag er isoleret op til 550 mm. Hvor imod de ældre huse typisk er bygget med 100-150 mm isolering på loftet og i værste fald ikke noget i hulmuren.

- Her er der mange penge at spare. En efterisolering med hulmursisolering er tjent hjem på fire-fem år, fortæller Hans Andersen, og fortsætter:

- Der er jo stadig mere fokus på energibesparelse - derfor bør man være opmærksom på at der kan ligge en energisluger i hulmuren.

Hans Andersen fortæller, at da man startede med at blæse granulat i hulmuren, var det især oprevet sten og glasuld der blev brugt. Senere kom også papiruld til og ”flamingo-kugler”.

- Man vælger den type granulat der passer bedst til ens mur. Hvert granulat har sine evner i forhold til effektivt at pakke sig sammen i hulmuren. Men granulatløsningen kan også nemt benyttes på loftet, hvor det lægges ud og pakker sig ovenpå den eksisterende isolering. En meget hurtig løsning for at få mere isolering over loftet. Alle materialer er i øvrigt brandsikre, fortæller Hans Andersen, der gerne rykker ud med et hulmurskamera og undersøger om der er penge at tjene på varmeregningen.

Netop nu er Hans Andersen, Thisted Fugeservice og Tagmaling, Thorstevvej 41, i gang med fugning på Karup Flyvestation.

Og Thisted-firmaet var også en del af byggeriet af Kulturrummet ved siden af Thisted Bibliotek.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...