20 snørede fodboldstøvlerne på banerne ved Snedsted Hallen lørdag

SNEDSTED: Selv om sneen lå højt på den grønne bane, bag Snedsted Hallerne, så var humøret og lysten til at komme i gang med noget bold, bare desto højere.

FS Midtthy kaldte til den første træning lørdag og det fik godt 20, nogle var forhindret, til at snøre fodboldstøvlerne for første gang i år - sne eller ikke sne.

FS Midtthy har i år et serie 3 hold og to serie 5, og alle spillere mødtes i blandet flok for at give formen det første spark fremad.

Træner nye 1. træner Ib Jensen stod på sidelinjen. Han fortæller, at ambitionsniveauet i år for første holdet i år er at blive i øverste halvdel i år.

- Vi klarede jo lige akkurat at blive i serie 3 ved sidste kamp. Der skal vi ikke havne igen, lyder det fra træneren.

Også Per Yde, der træner serie 5, var med.

Han fortæller at formen nu lige så stille skal bygges op.

- Dejligt at se at der kommer over 20 til den første træning. FS Midtthy er en klub med sammenhold. Vi spiller for at det skal være sjovt - derfor er vi den samme solide flok hvert år.

Første kamp for første holdet er en træningskamp mod Frøstrup om tre uger.

Første turneringskamp er sidste weekend i marts.

Efter sparkeriet og kick-starten i sneen, hvor det glatte underlag gav ekstra svedig træning - var der varm suppe i klubhuset.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...