70-årige Meta Lock vil nu passe sin syge mand hjemme på Agerø

VORUPØR: Efter 10 sæsoner med dametøjsbutik i Vorupør, har indehaver af ”Fru Lock” - Meta Lock besluttet at lukke sin forretninger ved landingspladsen.

- Nu vil jeg gå på pension, siger Meta Lock, og fortsætter:

- Men det er på grund af sygdom derhjemme, at jeg har besluttet at stoppe og bruge tid på min mand. Jeg vil passe på ham nu hjemme på Agerø, lyder det fra Meta Lock, der efterhånden er fyldt 70 år.

- Jeg har haft 10 fantastiske sæsoner nede ved havet i Vorupør. Og det bliver da vemodigt at måtte sige farvel til de mange utroligt loyale og trofaste kunder, der er kommet her fast gennem årene. Men det er en velovervejet beslutning som har været på vej et stykke tid, siger Meta Lock, der understreger, at det ikke har noget med økonomi at gøre.

Ej heller at det har noget at gøre med at hun for to år siden flyttede nogle hundrede meter hen i det nye byggeri ”Hawstokken” efter havde boet de første otte år i ”Westvindhuset” .

- Det var den helt rigtige beslutning at flytte herned, siger Meta Lock og fortsætter:

- Butikken her er i en bedre bygning, der ligger godt og som er billigere i husleje, end hvad jeg betalte før. Og omsætningen er uændret.

- Jeg har haft to sæsoner hernede - en god og en knapt så god. Men det er det samme for alle butikker her. Vejret er meget afgørende for hvor mange kunder der kommer. Det må ikke være for skidt vejr - men heller ikke for varmt, lyder det fra ”Fru Lock”.

Der er nu 40-50 procents ophørsrabat på alt i butikken.

Meta Lock har sagt lejemålet op til 1. januar.

Hun bliver ved så længe der er varer på hylderne

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...