Ca. 100 Campus 10-elever så på jobmuligheder

HANSTHOLM: Hanstholm Havn havde tirsdag besøg af ca. 100 Campus 10-elever, der var mødt op for at få et indblik i erhvervslivet på havnen og de jobmuligheder, området byder på.

”Workforce of the Future” er arrangeret af Hanstholm Havn, KUI Thy (Den Koordinerede Ungeindsats) samt EUC Nordvest i fællesskab. ?Eleverne besøgte Hanstholm Skibssmedie, HE Marine, Mondo Mar Marine Foods, SPAR Hanstholm samt Hanstholm Fiskeauktion. Virksomhederne var velforberedte.

Eleverne var interesserede og kom med mange gode spørgsmål.

Som afslutning på arrangementet blev eleverne testet på, hvad de havde lært i løbet af dagen.

- Det bekræftede, at de havde fulgt ganske godt med under de forskellige virksomhedsbesøg. Alt i alt en god dag, som har været med til at give ny inspiration til de unge mennesker, lyder det fra lære- og praktikpladskoordinator Klaus Hedegaard fra EUC Nordvest.

Arrangementet ”Workforce” er en gentagelse af et tilsvarende arrangement i 2018.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...