Den fortsætter nu under navnet Oasen - Thisted Frøs Jørgen Jørgensen er ny ejer

SNEDSTED: Blomsterbutikken P.E. Jeppesen lukkede 28. juli. Men Snedsted vil fortsat have en velassorteret blomsterbutik. For ugen inden, overtog indehaver af Thisted Frø, Jørgen Jørgensen, butikken.

Den fortsætter nu under navnet Oasen.

Men det er ikke kun navnet der er ændret - også butikken får en opgradering både i udseende og i vareudbud. For den nye indehaver, der har ansat Lotte Sørensen som daglig leder, har allerede, sammen med personalet, arbejdet på højtryk op til genåbningen.

Oasen skal modtage kunderne, som en større butik, med meget mere på hylderne end udelukkende blomster og grønt.

- Jeg har altid ønsket mig engang at åbne en blomsterbutik. Og da jeg samtidigt har Thisted Frø, som også har et grønt afsæt, men ikke blomster, passer det egentlig meget godt sammen, siger Jørgen Jørgensen og fortsætter: det er da også planen, at de to butikker skal arbejde tæt sammen, på både personalesiden og på varesiden. Begge butikken skal have nogen af hinandens varer.

- Jeg har da tænkt mig at have blomsterbuketter i Thisted. Og omvendt kan butikken i Snedsted for sådan noget som jord fra Thisted Frø. Man kan sige, for at blive i det grønne, at Oasen bliver en gren af Thisted Frø, lyder det med et smil fra Jørgen Jørgensen.

Oasen skal have en opgradering på en række områder.

- Det er en butik, med en udmærket omsætning, som Anja Olesen drev ganske fint og havde kørt op. Men med flere varer på hylderne, forventer jeg naturligvis, at det bliver en bedre forretning, siger Jørgen Jørgensen.

Oasen får først og fremmest et større udbud i blomster og planter. Men også i brugskunst, vin, dekoration og alt til begravelser. Det overdækkede "Drivhuset" bliver en del af butikken, med dekoration og planter. Der kommer mere på gaden, og der er også planer om at inddrage en udvendig gårdhave, som en del af forretningen.

- Butikken skal genereres op i et højere gear, lyder det.

Selv om Oasen allerede så småt er gået i gang, og der kan handles allerede nu, - så åbner butikken officielt på fredag 17. august.

Her tager Lotte Sørensen, hendes personale, og Jørgen Jørgensen imod gæsterne, med en to-dages åbningsfest med gode tilbud og 25 procent i hele butikken - og lidt godt til ganen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...