TFC byder på dobbeltkoncert i Teutonersalen i Thisted 2. november

THISTED: Sidste gang Ib Grønbech og Tørfisk lagde vejen forbi Teutonerhallen i Thisted var der udsolgt.

Det er to år siden, og nu vender de tilbage for at give dobbeltkoncert lørdag 2. november.

Arrangør er Thisted FC og de omkring 450 billetter kan allerede nu købes hos Klaus Guldsmed i Thisted.

De koster 450 kroner plus gebyr, og for pengene får man levende musik og en menu bestående ag en rejecocktail, roastbeef og hjemmelavet is.

Ib Grønbech er aktuel med en ny cd ”På den anden side”, som han også har udgivet som kassettebånd og på vinyl.

Og Niels ”Blyant” Pedersen fra arrangørgruppen har allerede hørt den.

- Folk kan bare glæde sig til sangen ”Bjarnes Svendegilde”, smiler han.

Udover billetterne er Klaus Guldsmed også leveringsdygtig i den nye cd fra Ib Grønbech.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...