Simon Kollerup (S) var på Hanstholm Skole for at pep-talke om demokratiet

HANSTHOLM: På torsdag 31. januar skal skolelever fra 8.-10. klasser over hele landet til skolevalg. Mindst mindst 80.000 er allerede tilmeldt ifølge skolevalg.dk.

En begivenhed for de ældste klasser, der afslutter tre ugers arbejde med demokrati.

Mandag var der ”valgkamp” i Hanstholm Skole.

For på torsdag skal eleverne afgive deres stemme på de danske politiske partier.

Et af Folketingets medlemmer, Simon Kollerup (A), var forbi og gav eleverne en lille pep-talk, om vigtigheden af at deltage i demokratiet, i disse facebook-tider.

- Deltag i debatten, vær nysgerrige, stil gode spørgsmål, vær kritisk, men hold altid en god tone, lød det fra folketingsmedlemmet fra Lildstrand.

Efter fem minutters velkomst trådte han i baggrunden og lod tre unge politikere tage det politiske rampelys foran 40 elever på Hanstholm Skole.

Alle politiske partier var inviteret, men kun tre unge politikere havde mod og lyst til at dyste på unge politiske holdninger foran eleverne på skolen.

De tre ungdomspolitikere Martin Dommerby, Venstres Ungdom, Støving Preussler, Alternativets Ungdom og Amalie Zanani fra Radikal Ungdom, skulle debattere ud fra fire emner som de unge på Hanstholm Skole, efter 14 dages politisk arbejde, havde prioriteret som de vigtigste at få svar på: Dyreværnspoliti, afgiftsforhøjelse på cigaretter, lektie-fri skole og længere skoledage.

De sidste to punkter var de emner der bedst kunne få de lidt generte elever op på de politiske holdninger.

Holdningerne var delte til, om det var bedre at lave lektierne i skolen, eller få lidt tidligere fri og lave dem hjemme.

- Jeg vil hellere gøre det på en halv time hjemme, end at bruge en time i skolen, hvor vi SKAL være der, lød det fra en af drengen. Det affødte straks en kommentar fra en af pigerne - ja - siger en af de kloge elever.

Mange elever, der direkte blev spurgt om deres holdning, valgte at sige ”jeg er ligeglad” eller ”jeg mener det samme som de andre”.

Men den holdning der var tydeligt var blandt de 40 Hanstholm skoleelever var, at de hellere ville have lektier i skolen og dermed have mulighed for hjælp, end at sidde alene hjemme efter skoletid og lave lektierne.

Efter Hanstholm Skole skulle Simon Kollerup videre til Hanstholm Friskole, hvor der også var valgmøde for 80 børn.

Her var elever fra flere friskoler i Thy og fra Mors kommet til det politiske skolemøde.

Reglerne for Skolevalg, som foregår som et rigtigt valg, er, at det er de partier, der er opstillingsberettigede til folketingsvalg senest den 1. november året inden der afholdes Skolevalg, kan stemmes på.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...