Jeppe Svenningsen og Allan Høvenhoff startede under coronanedluknigen nethandelen re-sport.dk

HINNERUP: Hvis man som sportsudøver ligger inde med et par sko, der er brugt en enkelt gang, et sæt goldudstyr, man er vokset fra, eller en racercykel, der samler støv, er der godt nyt. For de to tidligere TFC-fodboldspillere Jeppe Svenningsen og Allan Høvenhoff har på rekordtid skabt online-markedspladsen, Re-sport.dk, hvor man kvit og frit kan købe og sælge sine sportsprodukter, hedder det i en pressemeddelelse fra firmaet:

- Vi tilbyder danskerne en let anvendelig og overskuelig platform af secondhand sportsudstyr. Re-Sport samler alt salg af privates sportsudstyr på tværs af sportsgrenene, fortæller siger de to initiativtagere.

Ideen er udviklet, fordi der skrottes alt for meget sportsudstyr, der sagtens kan bruges:

- Det giver ingen mening, at man smider sportsudstyr ud, som man har brugt få gange. Det er et enormt resurseespild, og det vil vi med dette tiltag gerne være med til at begrænse. Samtidig er der ofte en god økonomisk gevinst at hente ved at købe og sælge brugt udstyr, lyder det fra de to iværksættere.

De to fodboldspillere har udviklet en funktionel og struktureret hjemmeside, der sørger for, at den vare, der sælges, ikke drukner blandt alle andre sportsannoncer, og at køber let kan finde frem til sit sportsudstyr:

- Vi stræber efter at blive Danmarks førende inden for køb og salg af privates sportsudstyr, og på vores vej dertil vil vi hvert år støtte et bæredygtigt projekt, som vores brugere er med til at vælge. Det er vigtigt for re-sport at sende et klart budskab om fornuften bag bæredygtighed, og at der findes mange genanvendelige sportsprodukter, der kan gøre stor glæde hos anden part, siger Jeppe Svenningsen og Allan Høvenhoff.

Hele ideen om re-sport.dk opstod under coronanedlukningen:

- Vi har ikke kunnet komme på græs at spille fodbold. Så en pludseligt opstået idé blev hurtigt omsat til handling, og sitet er blevet taget utroligt godt imod med flere end 275 annoncer på kort tid, fortæller Jeppe Svenningsen og Allan Høvenhoff,

De to er allerede i gang med at udvikle en app, således processerne bliver endnu bedre.

Nærmere på: www.re-sport.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...