FC Thy Pigerne var på en tur til Gardasøen

THISTED: 120 FC THY Piger, trænere og holdledere, samt en del forældre brugte efterårsferien under varmere himmelstrøg til Verona Cup i Italien.

Og selvom det selvfølgelig handlede om at få snøret fodboldstøvlerne på de syv pigehold fra U13 til U16, så blev der også tid til en badetur i Gardasøen, spil og hyggeligt samvær.

Opbygning og styrkelse af det sociale sammenhold på holdene er nemlig langt det vigtigste mål med efterårsturene i FC THY Piger.

Peter Beckmann er træner for U13 pigerne, som er yngste årgang i FC THY Piger og de var 22 piger afsted, som boede seks i hver lejlighed.

De skulle selv holde orden og stå for frokost, og der er topkarakter til spillerne for, hvordan de klarede opgaven:

- Det er altid spændende, når man skal afsted med sådan en flok 12-13-årige piger. Der var flere som var afsted for første gang uden mor og far, og det gik superfint. Socialt var det en super, super tur, fortæller Peter Bechmann.

Det er langt fra første gang FC THY Piger bruger efterårsferien på at spille fodbold.

Tidligere år er turen gået til Göteborg i Sverige, Oldenburg i Tyskland og sidste år Wolfsburg .

Kenneth Jørgensen, der er træner på U16 har været med på alle efterårsturene, han siger:

Turen skaber venskaber, og giver et helt unikt sammenhold på tværs af alt i FC THY Piger.

Ud over masser af oplevelser og sjovt samvær kom der også hele syv pokaler med hjem til trofæ-rækken:

U13.2 spillede sig til en 1. plads.

U13.1 blev nr. 3.

U14.1 fik en sølvmedalje.

U14.2 fik guld i B-finalen.

U15.1 vandt sølv i deres B-finale.

U15.2 fik sølv med hjem.

Ingen af de to FC THY Piger trænere er dog specielt imponeret over det sportslige niveau i den italienske Cup.?- Det er ikke derfor, man skal tage busturen på de 22 timer. Sportsligt synes jeg ikke, det var så fantastisk siger Peter Bechmann.

FC THY PIGERNE har selv arbejdet for at tjene penge til turen til Verona Cup, som også var støttet af Lions Thylandia.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...