Ole Iversen
Ved Flagdagen 5. september mindes de faldne, både i Thisted kl. 16.15 på Store Torv og kl. 20.00 i Vestervig Kirke. Arrangørerne håber mange vil bakke op. Arkivfoto. Foto: Ole Iversen

5. september markeres flagdagen i Thisted og Vestervig

THISTED/VESTERVIG: 5. september er den officielle flagdag for Danmarks udsendte, og i Thisted Kommune markeres dagen med to arrangementer, som er lagt forskudt af hensyn til de to arrangementer.

Først i Thisted, hvor der march gennem byens gågade ført an af Hjemmeværnets Musikkorps fra Mors, med faner i spidsen.

Klokken 16.35 holder borgmester Ulla Vestergaard velkomsttale på Store Torv.

Hovedtaler er Helge Adam Møller, major og medlem af Folketinget i 30 år for Det Konservative Folkeparti. Han har en lang militærkarriere bag sig, blandt andet ved Frømandskorpset og de amerikanske Special Forces.

Arrangørerne håber at mange vil komme og bakke op om arrangementet.

Arrangementet holdes i samarbejde med soldaterforeninger og Beredskabsstyrelsen Nordjylland.

I Sydthy er der klokken 20 i Vestervig mindehøjtidelighed for de faldne udsendte.

Her afholdes en mindehøjtidelighed i Vestervig Kirke ved sognepræst Claus Nybo.

Veteranforeningerne er repræsenteret med faner.

Thy Veteraner håber at mange vil bakke op om højtideligheden, som vil vare en lille times tid i Vestervig Kirke.

Efterfølgende kl. 21 er alle inviteret til kaffe i Veterancafeen i Aktivitetscenter Vestervig-Agger i Vestervig.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...